Islandske Heste,  Lidt af hvert

Pakker nu til IceHorseFestival!

Jeg glæder mig til at være med igen i år. Det er vitterlig en fest. Og så i Herning igen. Jeg er jo netop kommet hjem fra Dansk Varmblods store fest i Herninghallerne…og hvor ellers skal man også fejre den Islandske hest med alt hvad der dertil hører. Herning og Equsana Arena vil derfor danne de flotteste rammer om endnu et storslået arrangement. Denne gang for islænderentusiaster fra det meste af verden.

Og det bliver 4 dages forrygende fest! Ingen tvivl om den sag!

De sidste par dage har jeg selv brugt på at finetune, det jeg skal over og arbejde med.

Nemlig RytterYoga® og RytterRytmik.

Det har været så sjovt, at lave playlister med god musik. Musik der bruges, når rytterne er på banen. Musik der betyder noget.

Også musik der hylder nogle af vores ridende kunstnere…sangerinder såsom Sanne Salomonsen, Hanne Boel og Julie Berthelsen…de 2 sidstnævnte rider islandske heste, og det er ekstra hyggeligt i det her tilfælde. Så bl.a deres sange skal vi swinge til i RytterRytmik ;o)

Derudover vil man kunne møde mig på Katlaudstyrs stand. Der vil man kunne blive testet for ubalancer i kroppen og få gode råd for bedre ridning. Til stor glæde både til hverdag og hest.

Glade ryttere der har det godt i kroppen giver nemlig glade heste!

Jeg glæder mig også til at se både gamle velkendte som nye ansigter i Herning. Ansigter fra en verden som jeg har været en del af i ca 35 år. Vi kender hinanden bedre end de fleste…Jeg glæder mig også til at se alle de skønne udstillere hvoraf flere har særdeles gode produkter, som jeg nyder godt af i hverdagen her både til mig selv og mine skønne dyr.
Det smukke logo for selve festivalen er tegnet af grafiker Stine Sandahl.
Hun er en af medarrangørerne for festivalen, og hun var for år tilbage med til at udvikle mit logo.
Et dejligt logo som jeg skatter højt. Det blev nemlig til i forhold til mine tanker og ønsker for at hjælpe sportsfolk videre gennem min virksomhed og kunnen.
Det blev med andre ord formlen til at hjælpe andre med at forbedre deres præstationer. Særligt har jeg gennem alle årene haft fokus på at hjælpe ryttere og deres heste til at opnå større samhørighed og bedre balance til hverdag og i sadlen.
Så bare skønt når det hele går op i en højere enhed.
Følgende tekst er klippet fra festivalens hjemmeside – ligesom logoet fra forsiden er taget derfra.

ICEHORSE FESTIVAL er det største indendørs WRL-stævne for islandsheste i verden. Mere end 280 ryttere vil konkurrere i både sport A og sport B klasser i de 4 dage af fejringen af den islandske hest i Messecenter Herning, Danmark. I det gigantiske udstillings område finder du et stort udvalg af udstillere og alle former for udstyr til din hest og dig. Du vil blive underholdt af hingsteshowet og Futurity klasserne for unge talenter. Du får en masse ny viden med DI Talks, som er også inkluderet i biletten. Det er en weekend fuld af spænding, store oplevelser, inspiration, shopping og heste, heste, heste – så kom og nyd hvert sekund!

  • Mere end 250 islandske heste!
  • Internationale ryttere
  • Sport A-og B-klasser
  • Shopping, shopping, shopping
  • Underholdning
  • Kæmpe hingsteshow
  • Futurity klasser for unge talenter
  • Interessante foredrag – DI Talks

Undervejs vil zibrasport streame så hvis du ikke har mulighed for at være tilstede i dagene, kan du følge med hjemmefra.

Jeg vender tilbage med mere nyt fra alt det der kommer til at foregå derovre. Og følg gerne med på min instagram og fb side.

Mange hilsner

Søs

 

fb-share-icon

Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *