Grooming med “bad vibes”…
Ordet og betegnelsen “Grooming” har gennem de seneste år, og særligt lige nu, fået flere mennesker til at få særdeles dårlige associationer.
…Personligt får jeg selv en lidt trist tanke sat i mit hoved, når jeg hører ordet grooming – Særligt set i forhold til flere af de programmer, der kører i medierne lige nu.
Programmer der netop handler lige præcis om grooming – Grooming i form af at pleje/nurse, lokke med “godbidder” hvorefter der bliver begået overgreb af forskellig art på unge piger og kvinder
Når Grooming nævnes i forbindelse med særdeles skumle personer, der har udnyttet unge, særligt piger, til andre formål end at gøre heste i stand, giver det ordet en kedelig betydning.
Det er trist.
Ikke mindst for de piger og kvinder, det er gået ud over. Men det er godt nok også ærgerligt, at det skal sættes i forbindelse med de, der gerne vil pelspleje og gøre noget ud af udseendet på både hunde, heste og andre dyr.
Også fordi det handler om udseende. I dokumentarudsendelserne der kører på TV er det netop tøj og det helt rigtige look, der skal “tænde” ikke dommerne men mændene….pu-ha….!
Så – what to do?…..skal vi finde et nyt ord frem? Eller lade Grooming være Grooming…og kende forskellen og huske at skrive hest, hund, kanin eller andet dyr i forbindelse med ordet.
Kom gerne med forslag og skriv, hvis du/I har siddet med samme tanke.
Billedet ovenfor blev taget da Tina Dufour var her for at forestå grooming af vores 2 Islandske heste Seyla og Silfurgeisli på en dejlig efterårsdag for et par år siden kort efter Store Hestedag, hvor grooming netop udbydes som en konkurrence i samarbejde med Nathalie Horsecare, som de heldigvis også vil gøre i år. Ord eller ej :o)
Kh
Søs
Søs Fejerskov-Quist
Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.