Får du `nok` ud af rideturen?
Rigtig mange ryttere får ikke det fulde udbytte af deres ridning.
Det skyldes som regel, at de udfordringer de oplever ikke bliver løst ved blot at ride endnu mere. `
Rent fysisk skal en rytter have en stærk og smidig krop, der kan følge hestens bevægelser, og for mange gør ridningen dig ofte mere stiv og stram i dit bevægeapparat.
Det er ikke umiddelbart det man lige tænker, når man sætter sig op på ryggen af en hest eller pony.
Men ikke desto mindre er det det, der ofte sker, og så havner man måske i et hamsterhjul i forhold til ridningen generelt.
Det kører simpelthen i ring i forhold til din egen krop og hestens.
De udfordringer, der kan opstå, bunder ofte i bindevævet. Bindevævet kan være stramt hos både ryttere og heste/ponyer.
Det vigtige bindevæv kan ses i linjer i din og hestens krop.
Derfor er træning, der smidiggør bindevævet både vigtigt og effektivt, hvis du ønsker at skabe forbedringer i ridningen.
Der bliver til stadighed forsket omkring anatomi og fysiologi hos både rytter og hest.
Derfor kommer der også hele tiden nye resultater i forskningen, der beviser at vi påvirker hinanden langt mere, end vi aner.
Ekvipagen skal forstås som en helhed.
Ekvipagen skal derfor ikke blot ses, men også forstås endnu mere og langt bedre som en helhed, end vi hidtil har været klar over.
Mit primære fokus er på menneskekroppen. I særdeleshed rytterens krop og de udfordringer han eller hun oplever.
Alligevel tænker jeg altid hesten med ind i det samlede billede – det vil sige hele ekvipagen. Ved at tænke helhedsorienteret kommer vores egen træning dermed både hesten og os selv til gode.
Vi skal, både som sportsudøvere generelt, men særligt som ryttere, være ekstra glade for den bonus, der kan opnås for vores egen krop i dagligdagen ved målrettet og funktionel træning i forbindelse med en sportsgren.
Eksempelvis ville langt de fleste ryttere, ganske enkelt ikke træne så fokuseret og bevidst, hvis ikke de havde et brændende ønske om at forbedre deres ridning.
Når en rytter vil begynde egen træning, er det derfor ofte med ønsket om at få en bedre ridetur. Og det er gerne uanset, om det er for at ride en tur i skoven, eller om det er for at opnå forbedring og ekstra point i konkurrenceøjemed. Ved at træne sig selv som rytter, opstår der samtidig mulighed for at få sin egen personlige og måske største præmie.
Nemlig den præmie og dermed bonus, at vores egen krop fungerer bedre selv og er trænet korrekt. Derfor gælder det også om at være omhyggelig i forhold til den måde, vi vælger at træne på. Det skal gerne være en træningsform, der giver både mening og velbehag i kroppen efterfølgende.
Det gælder både for os og for hestene. Velbehaget fra en fokuseret og god træning i hverdagen kommer derfor begge parter til gode. Alene den følelse af, at noget er gået godt, giver automatisk en stor glæde og forstærker lysten til at gøre det igen. Allerede her opstår der en bedre form for balance. En balance man vil søge at finde igen og gerne vil have mere af.
Derfor retter jeg også gerne de ryttere jeg underviser. Der er ingen tvivl om, at rytterne også er blevet både mere kritiske i forhold til deres egen træning, da der er så mange forskellige muligheder på markedet i forhold til behandling og undervisning.
Rytter-rideanalyse kan hjælpe.
Ved at lave en rytter-rideanalyse, kan man få ”screenet” både hest og rytter. Når der bliver set på begge parter, er der større mulighed for at få et bedre overblik over situationen. Et overblik, der er rart at have i forhold til at korrigere de ubalancer, der måtte være.
Ubalancer, der kan være nyligt opstået eller kommet gradvist hos den ene eller anden af part af ekvipagen.
Ved at få analyseret sig selv og hesten kan man få et helhedsbillede. Når man har fået det, vil man have et langt bedre udgangspunkt for videre træning.
Så hvad venter du på?
Søs Fejerskov-Quist
Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.
En kommentar
michelle.tovgaard.bello
Mega brugbart indlæg. Jeg er også i fuld gang med at træne i fitness. Sidste gang jeg gjorde det resulterede det i at mine heste sprang så godt, at jeg næsten ikke kunne sidde fast, derfor blev jeg nød til at træne ved siden af, for at kunne yde en god indsats når jeg rider dem.