Horses,  Islandske Heste,  Lidt af hvert,  Ryttertræning

Mens vi venter på yderligere udredning af vores hest…..

Så er det godt med yoga og åndedrætsøvelser. Der findes så mange gode måder at komme videre på, når nervesystemet lige har haft en ekstra lille detalje at reagere på i hverdagen.

Det kan være en udfordring, for selv den bedste yoga- og idrætsudøver, at slippe de forskrækkelser og bekymringer, man bliver ´tildelt´ i livet. For når stressen først er vakt i kroppen, så kører systemet. Ikke blot hos mig men hos familien her. Rutiner omkring arbejde, mad og vasketøj, indkøb med mere bliver jo altid tilsidesat ved sygdom – uanset om det er hos dyrene eller hos os på bopælen.

Og når man som jeg, primært arbejder hjemmefra og kan se hestene og de andre dyr på gården hele tiden, så er det svært ikke at lægge mærke til de mindste detaljer dagligt. :o)

Men det er også lidt hårdt for nervesystemet – sådan hele tiden at skulle være på vagt. Derfor er yogaen og åndedrætsøvelserne mit bedste redskab for mig selv også.

Det kan være stressende med sygdom og ventetid – og det er her, man skal arbejde med sig selv!

Så for mig hjælper det selvfølgelig at have en så normal hverdag som muligt. Her hos Fit2Ride på vores Skovgaard, kommer der kunder ind og ud af vores træningslokaler.

Der er også telefonsamtaler med forretningsforbindelser og andet, der skal klares, og ting tager tid – Det ved vi alle. Især hvis det skal gøres ordentligt.

Men det vigtigste er at fortsætte med at planlægge videre frem i tiden.

For mit vedkommende som selvstændig gælder det planlægning omkring kurser og foredrag. Og så gælder det også, at jeg giver mig selv tiden til at deltage i seminarer, konferencer og onlineforløb, så jeg kan blive yderligere klog på de studier, der løbende bliver lavet inden for mit felt.

Glæden ved at hverdagen kører videre, uanset hvad der end måtte ske i både min egen lille verden samt i den helt store verden – Det gør at vasketøjet lige kan vente en dag eller to ;o) 

Mange hilsner

Søs

fb-share-icon

Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *