Horses

Bidt af islandske heste

Det er der mange ryttere, der efterhånden er blevet. Nogle er decideret “konverteret”, til den islandske hest” fra andre racer, som ofte benævnes store heste eller ponyer, efter at være blevet “bidt”.

Ofte sker det, når man har prøvet de andre gear som tölt og pas (i forskellige tempi), hørt sproget og mødt den særlige kultur, der omgiver islandshesteryttere.

Det gjorde jeg selv for mange år siden. Ikke at jeg ikke elsker alle de andre pony- og hesteracer. Og rigtig mange af de kunder, som kommer her, til ryttertræning, rider andet, og andre discipliner end islændere.

Men når man møder det Islandske univers, er der er alligevel den helt store fascination af at få en kæmpe pakke af særlig samhørighed leveret lige ind ad døren. Når man bliver bidt af den Islandske Hest følger der nemlig en masse andet med.

De fleste ønsker på et eller andet tidspunkt at rejse til Island. Ikke bare rejse men også ride, når nu de er der alligevel. Det ender tit med en eller flere heste mere.

Sproget bliver, også ofte, forsøgt lært, og de særlige gangarter, særligt tölten trænes.

Det gør jo, nærmest helt automatisk, at flokken/familien vokser både menneskeligt og hestemæssigt.

Rigtig rigtig mange har allerede været i denne særlige verden i en stor del af deres liv.

Og ikke bare været – men befundet sig særdeles godt. SÅ godt at de har gjort det, at tilride og træne islandske heste, til deres levevej. Giftet sig med en fra island og/eller bosat sig i Island. Om ikke andet så for en periode af livet.

En ting er sikkert – er du først “bidt” af den Islandske Hest – er det svært at vende helt tilbage igen.

 

 

Fotos af Anne Sofie Nielsen fra bogen : I Balance på Hesteryg. Fotos taget af MEW

 

 

fb-share-icon

Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.

2 kommentarer

  • Ida Dahl-Nielsen

    KÆre Søs

    Jeg rider Islandsk hest og vil gerne lære noget omkring Yoga og ridning. Jeg går til almindelig yoga og bor i Slangerup. Hvad kan du foreslå fx et dagskursus?.

    Bedste hilsner
    Ida

    • [email protected]

      Kære Ida. Tak for din kommentar her. Du skal være så hjertelig velkommen.
      Der er flere muligheder i form af kurser og undervisning her hos mig. Jeg kører selvfølgelig også gerne ud og underviser.
      Ofte er det rigtig godt at komme her hos mig i mine træningslokaler. Blive screenet og generelt få en samtale om hvad du har lyst til at videreudvikle i din ridning.
      Du er også velkommen her med din hest. Her er fold og bokse, hvor hesten kan være, mens vi arbejder med dig først. Så kan du ride umiddelbart efter du er blevet rettet `på jorden`. Derved får du `før og efter` virkningen med det samme. Mange har dog også fået stor positiv feedback fra deres faste underviser efter at have været her, så hesten behøver absolut ikke at deltage her :o)
      Men ring gerne til mig på tlf. 30530220 så vi kan indkredse dit behov. Mange hilsner Søs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *