Islandske Heste

Til Island for at undervise

Det er noget ganske særligt.

For godt en uge siden, nærmere betegnet torsdag d. 1. november 2018, tog jeg afsted til den smukke vulkanø Island for at undervise.

Jeg havde været der nogle gange før, også i anden anledning, men denne gang var der allerede gået hele 4 år siden, jeg sidst underviste i Island.

For ryttere af Islandske Heste er Island og selve kulturen, ikke bare omkring hestene, men også skikke og dyder, det ultimative samlingspunkt.

Det er derfor en stor ære at blive inviteret til at undervise hestefolk, trænere og beridere i hestenes eget hjemland.

Jeg kommer med mit eget koncept RytterYoga® – Det er meget mere end Yoga.

 

 

Det er balance mellem hest og rytter.

Det er viden om biomekanik, knoglerytme, åndedræt, bevægelse og optimering af ekvipagen.

Det er træning indefra og ud og det er vigtigt, at de deltagere jeg underviser bliver klar over hvad formålet med øvelserne er. Og hvorfor de udvalgte øvelser gerne skal foregå i en bestemt rækkefølge.

 

 

Det giver, og skal give, mening, så det går op i en højere enhed efterfølgende.

Det gjorde det sandelig også at undervise op mod 70 mennesker ved mit besøg på øen.

Hele 60 personer var mødt op til powerpointpræsentation/workshop fredag for at høre mere om ideen og teorien omkring RytterYoga®

Med nogle enkle, effektive øvelser mærker de fleste hurtigt, hvad der kan gøres for at forbedre eget velbefindende, balance og dermed gøre noget godt, ikke bare for sin egen men, hvis man er underviser, også andres ridning.

Derfor blev der nørdet godt og grundigt igennem både lørdag og Søndag fra morgen til sen eftermiddag. Den weekend deltog der 10 dygtige beridere/trænere der alle havde ridning og undervisning som hovederhverv.

Det skal være langtidsholdbart!

Vi gik godt i dybden med teorien og anatomien.

Det koblede vi til øvelser, der kunne bruges til deltagerne selv samt deres elever.

Der blev stillet masser af spørgsmål, og der var gode diskussioner.

Det er vigtigt selv at forstå, ikke bare for at lære, men i særdeleshed for at kunne give det lærte videre.

Så som uddannet lærer føler jeg derfor også et ganske stort ansvar for at undervise en gruppe mennesker. Det uanset om det er i folkeskolen eller udenfor. Og uanset alderen for eleverne/de studerende.

Jeg har, både gennem min uddannelse, men også i forhold til mange års erfaring, lært at se sammenhænge. Nye kombinationer findes hele tiden. Det er tværfaglighed.

Tværfaglighed er vigtigt. At det der læses og eller øves giver en mening og større forståelse, så det rent faktisk kan bruges til noget efterfølgende. Og ikke bare er et nyt påhit, en modelune eller et quickfix.

Det skal være holdbart, også når jeg er rejst hjem igen.

 

Men derfor glæder jeg mig alligevel til at rejse derop igen og fortsætte, hvor vi slap….vi er nemlig ikke færdige ;o)

 

fb-share-icon

Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *