Horses

Gennem ild og vand! Det vil hestene gøre for os hvis der er tillid

Læste lige den sidste blog fra Vicky Mathiesen. Utroligt at hun har været udsat for hate på de sociale medier. Jeg var selv med til at arrangere det event, der var på Roskilde Dyrskueplads ved Store Hestedag hvor der bl.a. blev sprunget over ild.

Til lige netop det event, var der var fuldt bemandet med kompetente mennesker. Hestene (Dejo og Rosignuola), der tog de spring med ild i havde prøvet det før.

Der stod kompetente mennesker ved springet med ild i og tingene var timet og tilrettelagt. Forud var der selvfølgelig også afstemt med ledelsen af Store Hestedag, at tingene kunne lade sig gøre. Alt var under kontrol.

Så hvorfor er det lige, at der er nogen der synes, at det nærmer sig noget der minder om dyremishandling. I min verden er vi langt langt fra et scenarie, der minder om mishandling.

Ikke dermed sagt at jeg ikke synes, at det var vildt. Det var det. Men det var også flot. Og ja, der er lidt ekstra pres på, når man laver den slags ting med sine elskede dyr…….MEN……

DET viste faktisk også heste, der stolede på deres ryttere i situationen. En situation som de i øvrigt havde prøvet før. Hestene ville gå på banen, springe og gøre alt for deres rytter. Det blev også nævnt i mikrofonerne. Vi ved godt, når vi beder om lidt ekstra. Men vi gør det ikke, hvis vi ikke tænker, at det er i orden. Lige til grænsen og ikke over den. Så er det rart for alle parter. Det kan kan man kun, hvis man kender sin hest – og sig selv!

Hvis de heste ikke stolede og havde tillid til den rytter, der sad på ryggen af dem, ja så tænker jeg, at det ikke var gået så fint. Hestene ville ikke have deres ører fremme og med et fokuseret blik på selve opgaven. Der ville måske også være en stor sandsynlighed for at hesten ville refusere ved springet. Og der kunne være en eller anden form for tydelig adfærd, der viste, at her var tillid til rytteren fraværende.

Det naturlige.

Personligt er jeg vild med at bade med hestene. Jeg vil også gerne have, at de kan gå igennem en vandpyt. Der bliver hestene jo helt naturligt skeptiske, da de kan se spejlbilledet af himlen, træerne og refleksioner fra lyset. Hestene kan ikke se, hvor dyb den pyt eller det vand er. Og så skal de selvfølgelig reagere. Det er deres natur. Men når de stoler på os, og tror på at vi kan lede dem – SÅ går de med…og det giver os igen et stort ansvar. Der er en grund til, at de der arbejder og beskæftiger sig med heste, viser sig at blive gode ledere senere i livet. Det er der lavet flere undersøgelser omkring ;o)

Det unaturlige.

Jeg har været så priviligeret at være med til mange anderledes og “unaturlige” situationer gennem mit liv med heste. Heste der går op og ned af trapper. Heste der bliver brugt som terapidyr. Heste der har kørt i elevator i København, går på besøg på hospitaler, plejehjem og i institutioner.

I forhold til mit skriv i bladet RidersNotebook i denne måned, synes jeg, at der er en god sammenhæng. Husdyrenes vilde liv. Hestene kom til os ved bålet i tidernes morgen…og så kan de også godt springe over det! – Hvis de har tillid til os mennesker.

Fortæl gerne om din egen oplevelse med din hest, hvor du kunne mærke, at I bare stolede på hinanden.

 

Mange hilsner

Søs

 

Fotocredit: ild: Majken Soelberg – vand: Fotograf MEW

 

 

fb-share-icon

Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *