Lidt af hvert

Bevæg de former…….!

Bevæger du dig nok? Hvis svaret er nej.., så se at komme i gang ;o) – er svaret ja, så vil jeg spørge dig, om du bevæger dig på den bedste måde – altså som vi er skabt til at bevæge os. Med alt for meget stillesiddende arbejde i hverdagen og skolen er vi blevet udfordret mere og mere. Når vi har fri, har vi travlt med at komme videre. Derfor får vi ofte ikke bevæget os nok.  Eller vi får bevæget os i lineære (som f.eks når vi cykler), eller bevæget os i decideret hårde øvelser (som f.eks. planken). Måden vi motionerer på er altså gået hen og blevet en udfordring for de fleste.  At bevæge de former – sådan funktionelt er måske noget vi overser i hverdagen.  Træning og øvelser der rent faktisk gør en forskel for dig og din krop, kan med andre ord implementeres i hverdagen. Alle kender den der m. at tage trappen i stedet for elevatoren, cyklen i stedet for bussen, gå i stedet for at cykle eller køre bil osv. Og det er jo rigtigt nok. Her taler vi om langtidsvirkende positiv motion, der ikke bare er et plaster på såret – nu og her.

Men vi har jo travlt – og hvad så?

List bevægelsen ind allerede fra morgenstunden. Stræk dig inden du står op, i stedet for bare at springe ud af sengen.

Rul dine fødder på en lille nubret bold eller andet, så du får jordforbindelse fra starten af dagen. Det kan du f.eks gøre mens, du børster tænder eller mens du er under bruseren.

Lav små skulder- og nakkerul, cirkler og små/store vrik med hofterne m.m. f.eks mens du laver kaffe eller the.

– tænk ikke på at du måske ser helt fjollet ud ;o) – Bevæg de former! Du får ikke blot energi men helt sikkert også et smil på læben.

 

Det hele handler om bevægelse – Den bliver bedre af at blive stimuleret. På den sjove og fede måde hvor du selv mærker efter, hvor bevægelsen gør gavn og løsner.

God fornøjelse!

fb-share-icon

Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *