Horses

On a rainy day…..

Træt med træt på…allerede lige fra morgenstunden. Det sidder i luften…nærmest inden man er stået ud af sengen.  Hestene hænger noget, med deres hoveder, på fold og i læskur og beder egentlig bare om at komme ind.

Ind til hygge og ro i stalden.

Jeg har det på samme måde. Bliver smittet af deres energi og får også lyst til at hygge.

Med tæpper, rolig musik, the/kaffe/guf/gryderet/varme – Alt det jeg kan komme i tanke om af gode ting her på en halvkold, fugtig og våd dag som i dag.

I det hele taget får jeg bare en stor trang til at forkæle både hestene og mig selv.

Der er heldigvis ikke noget, vi absolut skal nå i dag, så hvorfor ikke bare gøre som hestene. Følge naturen….den indbyder til relaxation, recovery, så alle kan `reboote`.

Jeg giver hestene en god omgang Equine Touch.

Det er blid bindevævsmassage. De elsker det. Gaber og restituerer. Jeg gør det samme for mig selv ved at lægge mig med varme og tæppe og høre blid musik.

Der er også musik i stalden. De kan godt lide det, fornemmer jeg.

Rolig kanal…soft. Der er ro. De gumler, og jeg har fået energien fornyet på en skøn og rolig måde, og har lyst til at dele det med jer.

Det kommer til at regne i mange timer, siges der i radio og tv, så vi nyder at lytte til de tunge dråber, der falder og at det er ok at bare være inde og hive stikket lidt lige netop i dag.

fb-share-icon

Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *