Horses,  Islandske Heste,  Lidt af hvert

Valentinesdag-Elsker du din hest/pony?

Og hvad betyder det at elske?

Er det kærlighed?

De kys vi kan få fra hestene eller måske selv “træne” dem til/tiltuske os af hestene i form af en gulerod eller andet, der gør det?

Og er det så for vores eller deres skyld, at vi gør det?

Er det ægte kærlighed/venskab – eller er vi “blot” en del af flokken. Deres flok – vores flok – En del af familien? Og hvad så?

 

Uanset hvad så er det skønt at få lov til at elske sine dyr. Sine flokmedlemmer – og jeg er ret sikker på at hestene i langt de fleste tilfælde gerne vil føle sig elskede.

AT elske er et stærkt ord. Man kunne også bare sige – AT holde af. Det er også godt. Og hestene er nok ligeglade, hvilket ord vi bruger. Bare vi viser, at vi er til stede, når vi er sammen med dem.

Om det er den daglige omgang i forhold til den daglige pleje og fodring eller træning. Så er det rart med de rutiner, der gør, at de dels føler sig trygge i vores nærvær og selskab og også gør, at de har lyst til at være sammen med os.

Der er ingen, der bryder sig om at blive afvist. Hverken hestene eller os. Så når man bliver udelukket af flokken, kan det gøre ret ondt indeni. Det ved vi fra vores daglige samvær med vores kammerater, kollegaer, eller kærester. Man vil gerne være en del af det, der foregår.

Kærlighed og samhørighed har fællesnævner.

Det er vigtigt med samhørighed! Det får os til at føle os elsket, og det gør os tilpas.

Så hvorfor ikke bare være med til at udbrede den samhørighed via kærlighed og omsorg?

Vis din kærlighed og del ud af den = vær god ved dyr og mennesker. Det er det allervigtigste i livet, så har du det med garanti også bedre selv!

Dagen i dag er med til at minde os om det ;o)

Happy Valentines Day til jer alle!

 

Ps. Hesten på billedet var blevet trænet i at “kysse” af en dyretræner med forstand på det.

Det kan også være stressende for hesten, så jeg vil ikke anbefale, at I prøver at “træne” det selv eller forbinder det med at “elske” sin hest.

 

Mange hilsner

Søs

 

 

fb-share-icon

Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *