Lidt af hvert

PODA Hegn reddede liv

Da vi flyttede ind her på gården for godt 9 år siden, tog vi en beslutning om at investere i noget rigtig godt og sikkert hegn.

Et hegn der skulle hegne både ridebanen og selve ejendommen. Og sikke et godt valg.

Vi valgte Poda Hegn, da vi havde gode erfaringer med netop dette hegn fra tidlige opstaldersteder.

Vi bor så fint her omkranset af meget gamle træer, der er op til 20 meter høje. Træerne giver liv til mange dyr på flere forskellige måder – men de samme træer

kan desværre også være medvirkende til at tage liv.

Når de gamle træer lægger sig ned, kan det være livsfarligt. Det kan det være både for os, hestene på foldene samt bilisterne på vejene omkring os.

 

Poda har altid været sikkert. Og sikkerhed kan betyde mange ting.

For os betød sikkerhed primært at hestene selvfølgelig skulle blive i deres fold. Men samtidig betød det også meget for os, at hestene ikke ville kunne komme til skade, hvis de brød gennem hegnet.

Der kan være mange grunde til at heste bryder gennem hegnet. Det er ikke altid fordi de ikke “respekterer” et hegn, men de kan også blive pressede af andre årsager.  I de pressede situationer, hvor der er uro af forskellige årsager, er det vigtigt, at der ikke sker skader på hesten, når den må forcere/bryde gennem et hegn. Her har vi for eksempel oplevet vores heste blive jaget af noget råvildt (se anden blog) og netop da, var vi taknemmelige for at både råvildt og hest ikke kom til skade på grund af hegn.

Da Poda sikringshegnet var med til at redde liv.

Det skete samme morgen, hvor stormen Malik havde raset hele natten. Vi havde nærmest ikke lukket et øje. Hestene var på stald og alt syntes fredeligt og fordrageligt. Lige indtil vi så ud af vinduet på første sal. IGEN. Det havde vi netop gjort mange gange den samme nat. MEN nu lå der pludselig et kæmpe træ ca. 14 meter højt og spærrede ikke bare en enkelt men hele to vejbaner. Det var tidlig søndag morgen, men jeg kom godt nok hurtigt ud af morgenkåben og løb ned i enden af vores ene fold.

Det er den fold, vi kalder for skovfolden, da der er mange træer. Flere bilister holdt allerede i kø og den forreste bilist holdt i “grøften/rabatten” og var ret chokeret. Han havde simpelthen ikke bare reddet sit eget liv men også de bilister, der fulgte efter. Det skete KUN fordi han havde kunnet se træet vælte i slowmotionTræet var altså både blevet støttet og begrænset af Poda sikringshegnet på vej i faldet. Hegnet kan tage et tryk på helt op til 12 ton….Hold da op. Det er vanvittigt stærkt.

Det hegn var ikke billigt, men det har været alle pengene værd.

Poda har, siden hændelsen, allerede været her og udbedret skaden.

På selve dagen var her masser af politi. Der kom også en ambulance for en sikkerheds skyld.

Jeg må sige, at jeg fik et kæmpe chok den morgen.

Det sidder stadig lidt i kroppen – men ingen tvivl om at Sikringshegnet fra PODA lever op til sit navn.

 

 

fb-share-icon

Seminarieuddannet lærer i 1999. Stresskonsulent, Yoga- og Reformerpilatesinstruktør. Mor til 3 børn fra 1992, 1998, og 2001. Udvikler og ejer af Fit2Ride og RytterYoga®konceptet, hvorunder jeg har uddannet nye instruktører siden 2009 - samme år hvor min første bog "I balance på hesteryg- vejen til bedre præstationer udkom. Bogen blev til i samarbejde med human-, hestefysioterapeut og træner Claus Toftgaard. I 2014 udgav jeg Dvd´en "Fra træningslokale til hesteryg". I 2019 udkom Bogen RytterYoga. Tidligere aktiv konkurrencerytter på nationalt plan. Nu nydes ridningen primært som fritids rytter på vores egne Islandske heste her på Skovgaard. Får dog stadig jævnligt undervisning og deltager på kurser og deltager i småstævner fra tid til anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *