Når staldens vogter(e) må videre.

For præcis en uge siden blev vores kære staldkat Moses aflivet, da han var meget syg. Et par dage før kunne vi se, at han sad meget stille på en af sine faste udkigsposter her på gården. Han kom heller ikke rigtig til foderet om morgenen som han plejede og virkede mat og sølle.

Historien om Moses starter da vi flytter ind på gården her for 7 1/2 år siden.

Da vi overtog gården var her fyldt med mus. Faktisk så mange at de nærmest legede tagfat hen over gårdspladsen og i stuerne og stalden. Som en fælles beslutning vedtog vi at det nok var klogest at anskaffe os en kat eller to.

Jeg søgte først hos Dyreværnet i Rødovre, da jeg hellere ville hjælpe et dyr, der havde behov for et nyt hjem, der også var neutraliseret, så der ikke kom killinger, der ikke var plads til. Hos Dyreværnet forelskede jeg mig i hittekatten Mille, der efter sigende skulle være en udekat. Hun kom hjem, og for at hun ikke skulle være alene, hentede jeg kort efter en stor killing på en gård i Helsinge. De startede med at bo i sadelrummet, hvor de havde god glæde af hinanden og lærte os at kende, inden vi lukkede dem ud på de større arealer her. Alt tegnede altså godt i forhold til kattehold og musefangerhold her i starten, indtil de blev lukket ud. Der viste det sig, at Mille hellere ville ind hele tiden. Det kunne vi jo ikke så godt, da det skulle være staldkatte og ikke indendørs hyggekatte. Kæle med kattene kunne vi gøre, når vi var i stald, bokse, rundt på marken samt når der var undervisning og kurser på ridebanen. Her hyggede kattene om kunderne – og omvendt :o)

Nyt hjem til Mille der primært helst ville være indekat

Mille fik et nyt hjem, hvor hun kunne være mest indekat og gå ud efter behov og vi fik 3 dejlige killinger fra Petersborg i Høsterkøb, hvor de havde gode musefangere. Så langt – Så godt….den kat fra gården i Helsinge som vi havde døbt Missya lærte killingerne Mango, Midas og Menja godt op – MEN SÅ begyndte der at komme en hankat på besøg. Alle katte var neutraliserede, så det var ikke fordi vi var nervøse for killinger at vi prøvede at kyse ham væk. Her var ligesom bare katte nok. Fire var rigeligt! – men katten blev ved med at vende tilbage, og der var meget uro i stalden. Ofte vågnede vi ved høj “kattejammerrock” flere gange om natten, og det var ret trættende.

Så en dag stod døren åben til sadelrummet, hvor den fremmede kat havde sat sig i vindueskarmen og så meget meget skidt ud. Vi fik lukket døren. Nu var han der, hvad skulle vi gøre? Jeg ringede til Kattens Værn og Dyreværnet, der begge kunne tage ham, men vi skulle lige have ham i hænder først. Det viste sig, at han havde en kæmpe byld i nakken og var rigtig dårlig. Ned til den lokale dyrlæge, der spurgte om vi ville beholde ham, hvis han blev kastreret og øremærket i vores navn. Ja, ok – det gjorde vi så. Det lod jo til, at han var meget insisterende på at bo hos os og ikke havde andre steder at gå hen. Han fik navnet Moses.

Moses skabte uro blandt de andre katte og måtte flytte herfra

Da Moses havde været her i et stykke tid, blev de andre katte mere og mere trætte af ham. Missya og Menja gik deres vej, og selv om jeg søgte dem via øremærker, har jeg aldrig fået dem herhjem igen. Midas var også træt af Moses, og derfor besluttede jeg mig for at finde et nyt hjem til Moses, selv om Mango virkede lidt mere ligeglad med ham.

Moses kom på en gård flere kilometer herfra – kørende i bur i bil og med tæppe over, blev han spindende overdraget til det nye sted. Alt virkede lutter idyl i ca. 14 dage, indtil jeg blev ringet op og fik fortalt, at Moses var væk. Det så ud som om, der havde været kamp i stalden. Bland andet var der flere halmballer væltet rundt , der hvor han plejede at ligge og fundet sig til rette i den stald, hvor han skulle have boet fremadrettet.

Vi var alle kede af det og ret bekymrede. Hvad var der mon sket. Ville Moses nogensinde dukke op igen, eller ligge og dø et sted. Og hvis han dukkede op, hvilken forfatning ville han så være i?

Kom tilbage igen

Der gik godt og vel 3 uger, så kom Moses pludselig løbende langs vejen her tilbage til gården. Han løb direkte op på høloftet og lagde sig og var udkørt og nervøs efter sin lange tur hertil. Jeg var lettet og rørt, og det samme var den nye “ejer”, der egentlig havde overtaget ham. Vi blev hurtigt enige om, at han havde valgt at være her, og det skulle han have lov til.

Det gjorde så, at Midas måtte flytte til en ny familie. Han ville også meget gerne indenfor, og det er der ingen af kattene, der skal her. De er gård- og staldkatte, men med masser af muligheder for at putte i hø og halm, får foder og pleje dagligt.

Så vi har haft Mango og Moses i flere år – kun de to sammen her, og selv om vi får besøg af fremmede katte mindst et par gange ugentligt, har de to katte holdt sammen uden uro, samtidig med at de har holdt gården fri for mus, rotter og mosegrise.

Sygdom

MEN så sad Moses altså der på bænken og var sølle. Vi tog ham til dyrlæge. Alle undersøgelser tydede på at det var kræft i den ene nyre, og der var ikke meget at gøre. Vi havde ham hjemme i 2 dage, hvor han boede i sadelrummet og var på specialkost og drik, der måske kunne forbedre hans tilstand. Det virkede desværre til, at han godt selv var klar over sin situation. Jeg besluttede mig for, at han ikke skulle leve i et sadelrum og heller ikke skulle lukkes ud igen, da han ikke ville kunne klare sig, og bare sygne hen igen. Derfor fik vi tid til ham – og sagde farvel.

Han fik sagt farvel til Mango, mens han sad i buret på vej til dyrlægen. Og da vi havde ham med hjem i sit lille tæppe, lagde vi ham foran stalden, og Mango kom og snusede til ham, inden vi begravede ham på det højeste udkigspunkt på hestefolden, hvor han har siddet så tit – og hvorfra han kom løbende op over engen, da han ville bo her hos os.

Minder

Den kat kom helt ind under huden på os. Han valgte os – De andre katte valgte noget andet. Det siger noget om, hvor fantastiske dyr er, og hvor anderledes det hele kan se ud, når vi lader dem vælge selv.

Hvil i fred kære Moses – Du var ganske særlig.