Er du PONYMOR – eller “bare” Mor?

OG er der egentlig forskel på at være ponymor og/el “bare” helt almindelig mor?

Ikke i min optik men det at være ponymor kræver lige et par ekstra facetter. Det opstår, fordi der er et helt særligt dyr involveret…vores firbenede venner, som vi også forventer en hel del af.

Ponymor er et herligt udtryk og hylder i virkeligheden alle de mødre, der har besluttet sig for at være der 100%+ for deres poder (elskede børn). Og så dækker det jo ret bredt i forhold til at der er så mange perioder i et barns liv, der kræver, at man som mor er til stede. Overgangen fra pony til hest. Der er i den grad stadig brug for mor.

Selve betegnelsen ponymor er nok blevet til af en mor, der bare var der 24-7 og følte at det var en anden, og også god måde at være mor på. Og nu kender de fleste af os, det udtryk – Alle ved hvad det betyder. Det betyder, at man har “titel” af at være “mere” end bare mor. Det er nemlig en hårfin balance, når man skal være der for sit barn/unge – også i fritiden. Ikke bare den unges fritid, men så sandelig også sin egen samt HELE familiens fritid. Fritid fra skole og arbejde for alle som i princippet kunne være brugt på andet end ponyer og heste. Træning og stævner.

All inclusive!

En ponymor er således en mor, der går all-in...Hun har ret mange kasketter på for at udføre lige netop den rolle.

Ponymødre stiller med andre ord op både til og for lidt af hvert.

Hun: Organiserer, betaler, hjælper, bager kage og laver mad, opmuntrer, er fast chauffør, groomer, sadler, trøster, skal meget tidligt op indimellem, men måske vigtigst af alt, være nærværende og til stede helst lige præcis når der er brug for hende!

Det kræver med andre ord “sin mand” at være ponymor. Noget langt de fleste ponymødre vil nikke genkendende til. Men det kan også være rart bare at kunne kysse hestene og nusse. At være den der sørger for at tingene er i orden. Måske ligger det bare dybt i vores dna – og det gør vel heller ikke noget?

Men er det så i virkeligheden = Curling?

Det kan være svært at svare på. Der findes nok også forskellige kategorier af ponymødre. Og så længe der er overensstemmelse mellem mor og barn/ung, kan man klare meget fra begge parters side.

Også omkring de spørgsmål, udfordringer og måske konflikter, der kan opstå undervejs. Det er naturligt i en gensidig udvikling og dannelsesrejse.

Vi ponymødre bliver måske, i virkeligheden, bare specieltuddannede autodidaktiske coaches på livets vej.

Og vi lærer, helt sikkert også hele tiden, noget omkring os selv undervejs. Hvilket absolut er sundt og godt.

En ting er sikkert. En ponymor vil ofre sig selv et meget meget langt stykke hen ad den vej. Det er vidunderligt, at se ens børn trives og glædes ved at omgås de vidunderlige heste. Det giver en særlig sammenhørighed. Og det er nu også rart at stå på sidelinjen.

Og hvem ved, måske står vores egne børn selv som ponymor – eller far om nogle år :o)

Mange hilsner fra en der selv har været…og stadig er der!

En ponyMOR :o)